I juni måned kunne Merkur Banks medlemmer bl.a. læse om kollektivliv og økonomi for kollektiver i medlemsbladet Pengevirke. Temaet var “fællesskaber” og jeg blev bedt om at skrive en artikel om økonomi anledning af min bog om økonomi for kollektiver, som udkommer til efteråret. Jeg blev også interviewet om kollektivlivet på godt og ondt.

Herunder kan du læse artiklen om økonomi, og du hvis du klikker på billedet af hende som hænger i nogle hanebjælker (det er mig!) kan du læse det hele + en masse spændende artikler om fællesskaber.

Kollektivers økonomi – meget mere end rentesatser og kreditvurdering

Af Marie Chimwemwe Degnbol, fødselshjælper for kollektiver og små bofællesskaber, www.bosammen.nu

Når man beslutter sig for at dele bolig og hverdag med andre mennesker, er man også fælles om nogle af de ting, der betyder allermest. Og jo mere man er fælles om, des mere er der at blive enige om.

Måske forekommer økonomien umiddelbart sekundær ift. mange andre spørgsmål i relation til hverdagen og fællesskabet. Men tværtimod: Organiseringen af økonomien handler netop om hvilke værdier, fællesskabet skal bygge på.

Derfor gælder det om tage fat på den økonomiske indretning hurtigst muligt. Og det er ikke nok med det, der skal overbevise et pengeinstitut om projektets bæredygtighed. Kollektivøkonomi handler om meget mere end rentesatser og kreditvurdering.

Overordnet kan man dele kollektivets/bofællesskabets økonomi ind i

• Husholdning/mad
• Drift: alle de faste udgifter til selve boligen, som fordeles via huslejen
• Makroøkononomi: indskud/andele, lån og de langsigtede økonomiske strategier for fx vedligehold (betegnelsen ”andele” bruges her uden reference til en bestemt ejerkonstruktion)

Til disse områder knytter der sig specifikke spørgsmål, men der er også nogle grundlæggende diskussioner, der går på tværs. Her præsenteres et par stykker:

Økonomisk solidaritet eller uafhængighed mellem beboerne?

Nogle kollektiver praktiserer en vis grad af solidaritet i den økonomiske indretning. I storkollektivet Svanholm har solidariteten karakter af en generel omfordeling af indkomst og rådighedsbeløb. I andre kollektiver fordeler man fx udgifterne til mad/husholdning eller huslejen efter solidariske principper i den forstand, at der differentieres efter indkomst.

En sådan indretning kan gøre kollektivet økonomisk tilgængeligt for flere: enlige forsørgere, studerende, personer på overførselsindkomster mv. – Hvis der altså er beboere, som kan betale mere. Og hvis alle i kollektivet tilslutter sig værdien om økonomisk solidaritet, kan det også skabe en følelse af retfærdighed i kollektivet.

Men det kan også give anledning til irritation eller ligefrem konflikter, fordi man dermed også er gensidigt afhængige af hinandens økonomier og økonomiske beslutninger. Hvis udgifterne fx fordeles afhængigt af indkomst, vil den enes valg om at gå ned i tid på jobbet medføre en forhøjelse af de andres husleje. Af samme grund lægger nogle kollektiver vægt på et modsat princip i den økonomiske indretning: Størst mulig økonomisk uafhængighed.

Indretningen af økonomien vil til enhver tid – uanset bevidstheden herom – afspejle en position på værdispektret mellem solidaritet og uafhængighed. Og jo mere kollektivet tager aktivt fælles stilling, des mindre risiko for at der opstår uretfærdighedsfølelse og konflikter.

FORDELINGSNØGLE

Når driftsudgifterne i kollektivet skal fordeles på andelene, så gennemgå de enkelte poster én for én og diskutér hvilket fordelingsprincip, der skal gøre sig gældende for hver enkelt post. Fx:

• Antal personer (børn + voksne) i andelen
• Antal voksne i andelen
• Andelens relative størrelse (procentdel af det samlede)
• Individuelle kvadratmeter
• Andelens indkomst

Let at komme ind i kollektivet – eller videre?

Når man ved etableringen af et kollektiv i en ejerbolig skal tage stilling til både den indledende og løbende prissætning af andelene, er der flere muligheder med tilhørende implikationer.

Skal andelene være billigst mulige (og de fælles lån dermed størst mulige) og ikke stige mærkbart over tid, så det vedbliver at være muligt at flytte ind for mennesker uden mange penge på lommen eller mulighed for at optage et større lån? Sådan er især mange kollektiver for unge og studerende skruet sammen. Indretningen går ofte hånd i hånd med afstandtagen fra mekanismerne på det øvrige private boligmarked, hvor markedsmekanismerne ii høj grad styrer, hvem der har adgang til hvilke boliger, og hvor man kan tjene penge alene ved at eje en bolig.

Eller skal indskuddene udgøre en større del af finansieringen, så andelshaverne har magt over en større del af deres boligøkonomi? – Så de for eksempel kan nedbringe de månedlige boligudgifter ved at skyde en opsparing ind i huset via indskuddet? Og skal andelspriserne ved udskiftning reguleres i forhold til øget/mindsket friværdi i boligen? – Så man efter at have boet i kollektivet i længere tid vil få et indskud med sig videre, som i højere grad matcher de muligheder, man ville have haft på boligmarkedet, hvis man i samme periode havde boet i en almindelig ejerbolig?

ANDELSPRISER

Der er fire forskellige principper, som kan gøre sig gældende i den løbende prissætning af andelene i et kollektiv i en ejerbolig:

• Andelsprisen er fast og ændres ikke over tid
• Andelsprisen reguleres jf. nettoprisindekset, dvs. følger inflationen
• Andelsprisen reguleres ift. hvor meget, der er afbetalt på lån (fratrukket evt. nye lån)
• Andelsprisen afspejler friværdien (vha. valuarvurdering af markedsværdien)

Der er rigeligt at tage stilling til. Søg altid hjælp hos både bankrådgiver og en kyndig advokat. Men uanset rådgivernes input er der ikke nogen ’nødvendig’ model. Der er mange muligheder, og det er jeres – kollektivets – værdier, som bør være afgørende.